Torben Overgaard

Kommunalbestyrelsesmedlem

Torben Overgaard

Mit navn er Torben Overgaard, jeg er 35 og stiller op som spidskandidat for Det Konservative Folkeparti.

Jeg er uddannet lærer fra VIA University College i Skive med linjefag i matematik, samfundsfag og specialpædagogik. Inden jeg tog denne uddannelse, blev jeg uddannet finansassistent i Sparekassen Thy og har været selvstændig restauratør på Guldfasanen i Snedsted.

Til daglig arbejder jeg som lærer på Snedsted Skoles ADHD-afdeling. Jeg er bosiddende i Thisted, men er opvokset i Snedsted, hvor jeg fortsat er en stor del af byens liv bl.a. ved at sidde i forskellige udvalg, spille amatørteater og være revisor i flere af byens foreninger. Udover mit arbejde med ADHD-børn på Snedsted Skole, er jeg Talentchef i Thisted FC, hvor jeg har ansvaret for klubbens elitedrengehold fra U13-U19, samt træner for klubbens 1. divisionskvinder.

Man skal stemme på mig, fordi jeg er den nye stemme i kommunalbestyrelsen, som vil arbejde for HELE kommunen med fokus på ordentlig- og gennemskuelighed. Gennem mit arbejde som lærer har jeg naturligvis et stort fokus på udviklingen af folkeskolen og hele uddannelsessystemet.

Jeg er opvokset i en familie, hvor foreningslivet altid har været en stor del af dagligdagen. Derfor vil jeg arbejde for, at kommunens foreninger og klubber får så gode forhold som muligt til at kunne fungere inden for netop deres område.

Desuden skal vi fra kommunalside understøtte erhvervslivet til gode forhold, således vi kan fastholde og skabe nye arbejdspladser og derigennem bosætningen i kommunen.

Sidst finder jeg det vigtigt, at hele kommunen udvikles. 
Thisted er det naturlige centrum, men vi skal sørge for, at alle områder i kommunen er en del af udviklingen ved f.eks. at sørge for, at der er byggegrunde og bosætningsmuligheder i hele kommunen.

Følg Torbens politikerside her: https://www.facebook.com/torbenovergaardlistec/

Seneste debatindlæg af Torben

Generalforsamling 2018

Det Konservative Folkeparti i Thisted Kommune afholdte onsdag sin årlige generalforsamling i Snedsted Hallen, hvor de folkevalgte byrødder Lene Kjelgaard Jensen, Jens Kr. Yde, Torben... Læs mere

ForeningsTHY

Af Torben Overgaard, spidskandidat til kommunalbestyrelsen og folketingskandidat i Nordjylland (C). Når jeg spørger nogle af de efterhånden mange tilbage-flyttere, der vender hjem til Thy,... Læs mere