Sammen er vi stærke!
Af Lars Peter Kjær Christensen, kandidat til kommunalbestyrelsen (C).
Dig som synes, det er tid til ændringer i vores kommune. At vi skal have udskiftninger ,og ikke bare blive ved med at stemme de samme folk ind som bare bliver ved med at tænke den samme måde,og ikke flytte sig ret meget.
Jeg mener det er på tide at vi får nye folk ind ,som tør lave hele planer og ikke bare små brudstykker som stikker i alle mulige retninger.
Folk som tør investere i vores landsbyer og ikke bare tænker Thisted hele tiden. (ikke fordi at vi skal glemme Thisted). Vi skal turde lave helhedsløsninger.vi skal turde lave planer, hvor vi tænker det hele ind (skoler, dagpleje,butikker, erhverv og plejehjem, ja man kunne sige fra vugge til grav). Men man skal også huske at tænke planerne færdige.
Så når man lukker eller flytter skoleklasser fra den ene skole til den anden ,så husker man at der er bygninger som stadig skal passes ,der er nye cykelstier som skal laves for den sikre skolevej. der skal penge til skolebusser m.m. Der er huspriser som vil falde, butikker der vil lukke, eller måske en ny friskole vil dukke op og ødelægge dine fine planer om at spare.
Det er vigtigt at man tør tage en dialog med den enkelte by og hører på hvad de vil og hvor de er på vej hen. Kan man hjælpe hinanden, så man ikke skal til at kigge på skolen, børnehaven plejehjemmet m.m. hele tiden.
Hvad kan kommunen gøre for at vende udviklingen, eller måske give den et skub i den rigtige retning ?. Der er så mange ildsjæle i vore dejlige landsbyer og i hele Thy som er klar til at gøre en ekstra indsats, hvis de fornemmer at de har støtte og opbakning. Det er også muligt at de kan tænke på nye måder ,som er med til at lave den “rigtige model for deres by” Jeg er klar til at kæmpe for vores landsbyer og deres fremtid. Sammen er vi stærke.
Indlægget er ikke nødvendigvis udtryk for Konservatives holdning, men udelukkende skribentens.