Lyt til landsbyerne!

Af Lars Peter Kjær Christensen, kandidat til kommunalbestyrelsen (C) og næstformand i Landsbygruppen Thy.

Jeg har valgt at høre på vores landsbyer, fordi jeg mener, at det er en af de store værdier, som vi har i Thy.

Det er der, hvor man kender sin nabo og følger med i alt fra vugge til grav.
Det er der, hvor man tør slippe sine børn fri.
Men kender også de børn, man ser, man hilser på hinanden ved købmanden, mødes i skole eller hallen og ses til marked m.m.
Det, som landsbyen gerne vil, er at have lys i alle vinduer og have sikkerhed for, at den vil bestå. Der er flere ting, der skal gå op før, at det kan ske.
Der skal være indkøbsmuligheder
Skole (eller sikker vej derhen)
Børnepasning i form af børnehave og dagpleje, hvor dagplejen hurtigt kan tilpasse sig børnetallet.
Sportsområde gerne en hal.
Vi vil også gerne, at der er et plejehjem tæt på, så vores venner kan besøge os, når den tid kommer.
Og gode muligheder for at komme til købstaden.
En by som følger os hele livet.
Men os ude i landsbyerne har brug for hjælp.
Vi vil arbejde helt vild for vores samfund/landsby eller område (som Tilsted) med gratis arbejde og stor interesse.
Vi vil gerne have hjælp til at søge midler og hjælp til at fortælle om vores by.
Men mest af alt vil vi gerne have stabilitet og en sikkerhed for, at politikkerne arbejder samme vej som os.
Derfor vil jeg kæmpe for, at vi får en stærk landsbykultur, landsbykonsulent og en guide til at hjælpe med at søge fondsmidler.
Men mest af alt en sikkerhed for, at når landsbyen kæmper for at få flere borger, at de ikke bliver slået ihjel ved at lukke skoler eller andre pasningstilbud.
Jeg vil også være med til at gøre det nemmere at drive erhverv i de små samfund.
Så en stemme på mig er en stemme på et helt og stærk Thy.
Indlægget er ikke nødvendigvis udtryk for Konservatives holdning, men udelukkende skribentens.