Frit skolevalg og friskoler i Thy
Af Niels Klingenberg Vistisen, kandidat til kommunalbestyrelsen (C).
De seneste to byrådsperioder har lukket mange skoler i Thy. Der går historier om hvordan forvaltningen sidste gang orienterede pressen, før visse byrådspolitikere blev orienteret. Værst var det for lokalsamfundene mistede deres skole, og flere steder blev der oprettet friskoler, som i dag fungerer glimrende, om end forvaltningen beskylder dem for at være dyrere end folkeskoler. Men sådan kan man ikke anskue problemet. Det burde have været en væsentlig del af overvejelserne at borgerne opretter friskoler, ligesom de opretter friplejehjem. Dels er det udtryk for en manglende respekt for borgerne og lokalsamfundene i Thy. Dels er det udtryk for manglende forretningssans, når det man troede gav besparelser, pludselig ikke gør det alligevel. Nu vil jeg blive mødt af at der ikke sandelig ikke er flere skolelukninger på vej, og jeg bare maler fanden på væggen. Men gør jeg det? Hvad har egentlig ændret sig?
Er friskolerne ikke fortsat under pres, både fra lokalt og nationalt plan? Den seneste verserende sag om mange børn på Klitmøller friskole, som ikke kan komme til Sjørring Skole, men som skal til Hanstholm, illustrerer at de firkantede holdninger stadig findes. Men hvorfor kan disse børn da ikke bare komme til Hanstholm? Det kunne de sikkert også, men når nu en meget stor gruppe forældre fra én skole har et udtalt ønske, så synes jeg bestemt vi skylder at lytte til dem. Det er trods alt dem der er borgerne. De er ikke kunder på en skole, og børnene er ikke numre i et excelark på kommunen.
Med et mere frit skolevalg kunne vi også anskue skolerne i et lidt større perspektiv i hele kommunen. Forslagene om at samle overbygningen skræmmer mig. Hvor længe skal en 8. klasses elev, på 13 år, bruge på transport fra Agger, Frøstrup eller Vorupør, på at komme i skole? Det synes jeg ikke vi kan byde vores børn. Nogle gange skal vi ikke spørge hvad ting koster, men spørge hvad de er værd!
Teoretisk set har vi mulighed for at tilbyde mere specialiserede forløb, som børnene (forældrene) kunne vælge efter, hvis de vil og det giver mening. Det kan hjælpe alle børn til at være i den skole som passer læringsmæssigt og socialt til dem. Skolereformen siger at børn skal ”blive så dygtige de kan”. Jeg siger, børn skal ”blive de bedste” – jeg siger ikke de bedste til hvad. Vores folkeskoler har allerede vist initiativ ved at være proaktive i forhold til skolereformen og ønske kortere skoledage. Hvorfor kunne de ikke også specialisere sig lidt? I Thy er der ikke mange muligheder hvis man er et talent – bogligt, sportsligt, eller praktisk. Alle skoler kan ikke tilbyde alt, men med frit skolevalg og skoler med forskellige temaer, laver vi paletten så bred som muligt. Jeg tror på, at den frihed vil motivere både forældre, lærere og børn. Og den motivation er den allervigtigste byggesten i al læring.
Fremadrettet skal vi arbejde på at skolerne i Thy i højere grad supplerer hinanden. Kommunen, en offentlig myndighed, må ikke puste til en konflikt med private friskoler. Tværtimod bør der ses på hvorledes de supplerer hinanden, og et egentligt og solidt samarbejde etableres. Børnenes læring og gode vilkår skal prioriteres over principper og distriktsgrænser.
Indlægget er ikke nødvendigvis udtryk for Konservatives holdning, men udelukkende skribentens.