Kan Thy få Danmarks bedste folkeskole?

Af Torben Overgaard, spidskandidat til kommunalvalget og folketingskandidat i Nordjylland (C).

Vi tør have visioner og ambitioner for vores folkeskole

Vi skal turde have ambitioner for folkeskolen i Thisted Kommune. Derfor har jeg udarbejdet nogle helt konkrete forslag til, hvordan vi kan lave en folkeskole i Thisted Kommune, hvor både dannelse og faglighed går hånd i hånd i endnu højere grad, end den gør i dag. Jeg har søgt inspiration hos en lang række interessenter, der er omkring folkeskolen, som f.eks. lærer, pædagoger, tillidsfolk, politikere, forældre, elever o.s.v men naturligvis også brugt min egen erfaring fra lærerfaget. Dette har mundet ud i nogle helt konkrete forslag til, hvordan vi i Thisted Kommune får en folkeskole, der kan rumme alle og kan være med til at hæve standarden for vores børn i kommunen, således vi kan være med til at sikre vores alles fremtid.

Jeg er helt klar over, at det er ambitiøse målsætninger, jeg bringer frem, og at disse ikke kan gennemføres på et eller to år, men de er en vision for, hvordan jeg tror, vi kan højne standarderne på folkeskolerne endnu mere. Jeg er naturligvis også klar over, at vi med disse forslag ikke udstikker retninger for alle aspekter i folkeskolen og håber, at dette kan være med til at skabe debat, mulighed for at diskutere, udbygge, videreudvikle og ikke mindst inspirere alle kommunens borgere og politikere til, at vi i kommunen tør opstille et mål om at have en af Danmarks bedste folkeskoler.

Hvordan ved vi at der er kvalitet i folkeskolen?

Når man tillader sig at have ambitioner på vegne af vores børn og unge, er det vigtig, at man hele tiden holder sig for øje, at vi først og fremmest holder skole for vores børn. Derfor skal vi lytte til dem og forsøge at møde dem der, hvor de er.

Vi vil have en folkeskole hvor ALLE børn og unge trives og har ret til at få udviklet deres kompetencer netop der, hvor de er. Derfor skal fagligheden sættes i fokus med den enkle elev i fokus, således eleverne føler, at de møder op til en udfordrende skoledag hver dag. Ud over fagligheden er dannelsesopgaven en af grundpillerne i den danske folkeskole, og derfor er det vigtigt at faglighed og dannelse går hånd i hånd.

Derfor har jeg opsat en række kriterier for, hvordan vi tror, at vi kan løfte vores allesammens skole til et endnu bedre niveau.

• Vi skal sikre, at vi møder børnene og de unge med et højt fagligt og dannelsesniveau.
• Vi skal sikre trivslen for både elever og lærer på skolerne.
• Vi skal have målrettet undervisning med eleverne i centrum.
• Vi skal sørge for, at så mange beslutninger som muligt kan tages decentralt (på den enkle skole)
• Vi skal have tillid til at lærerne, pædagogerne og andet personale og sørge for, at de er klædt bedst muligt på til at undervise vores børn og unge.

Hvordan kommer vi så derhen?

Det at skabe en af Danmarks bedste folkeskoler handler i mine øjne om, at vi har nogle politikere der tør og har mod til at tage de nødvendige beslutninger, der skal til for at løfte niveauet. Men hvis beslutningerne skal føres ud i livet, er det en absolut nødvendighed at have dygtige og motiverede undervisere, samt at rammerne for at drive skolen er tilstede. Jeg tror på, at god undervisning skabes ved:

• At lærerne har engagement, motivation, ansvar og mulighed for at udøve deres professionelle dømmekræft
• At underviserne er kompetente og højtuddannet
• At det faglige og pædagogiske miljø er præget af tillid, åbenhed, samarbejde og gensidig respekt mellem lærere og elever
• At der er faglige ambitioner med tydelig retning og struktur for alle elever uanset niveau

Forslag til konkrete tiltag

For at opnå disse ønsker til vores folkeskole har jeg ni helt konkrete forslag, der kan arbejdes for i den kommende kommunalbestyrelsesperiode:

En klassekvotient på max 24 elever. Denne målsætning skal ikke ses ud fra et faglighedskriterium, da der ikke er forskningsmæssig belæg for, at mindre klasser øger elevernes faglighed. Men vi hører fra stort set alle fagpersoner, at klassekvotienten påvirker understøttelsen af det enkle barn og klassens generelle trivsel.

Kortere skoledag og tolærerordning. Vi skal forkorte skoledagen og investere i øget brug af tolærerordning. Der er intet i forskningen der siger os, at længere skoledage giver eleverne bedre faglige kompetencer. Den lange skoledag er især udfordrende, for de elever der i forvejen er udfordret i deres skolegang. Helt konkret skal vi have afskaffet den understøttende undervisning og i stedet bruge ressourcerne på tolærerordninger i flere timer.

Decentral ledelse. For mig er det vigtigt at det er lederne og skolebestyrelserne på den enkle skole, der udstikker den retning deres skole skal gå. Der skal være mulighed for, at skolerne kan have forskellige profiler som f.eks. natur, idræt, IT osv. Lederne skal have størst muligt råderum over skolens budgetter, og hvordan pengene skal bruges.

Fastholdelse og opkvalificering af kommunes specialenheder. Kommunen har i dag et fint antal specialenheder, der tilbydes til elever med særlige udfordringer. Vi skal sørge for at fastholde denne række af tilbud og sørge for, at personalet disse steder har den bedst mulige uddannelse og kompetence indenfor deres område, således at de unge, der af en eller anden årsag ikke skal være i den almene folkeskole, får de bedst mulige muligheder for at lykkes med deres skoledag.

Udbygning af eliteudskolinger. Thisted Kommune har de seneste år haft eliteklasser inden for idræt. Dette tilbud ønsker jeg udvides, således at det ikke kun er idrætsudøvere, der får mulighed for at fordybe sig i deres store interesse. Det kunne f.eks. være eliteklasser for musik, fysik, sprog, osv. Man kunne også udnytte områdets naturlige muligheder og lave klasser med fokus på nationalparken eller energi med testcenteret i Østerild som udgangspunkt.

Den åbne skole. En af skolereformens gode tiltag er den åbne skole, hvor eleverne skal ud i den virkelig verden. Det kan være i form af virksomhedsbesøg, besøg på områdets mange kulturinstitutioner, nationalparken osv. Hvis dette tiltag for alvor skal kunne føres ud i livet, kræver det, at vi fra kommunal side understøtter med bl.a. økonomi til transport m.v.

IT til alle. Vi lever i en verden, hvor IT er over alt. Derfor skal vi naturligvis sørge for, at alle elever har adgang til IT i undervisningen. Vi er godt på med Ipads og Chromebooks, men vi er ikke i mål endnu.

Frikvarterer som social dannelse. Vi skal opfordre skolerne (men det skal her understreges, at når vi ønsker en decentral styring af folkeskolerne, er det op til ledelserne på den enkle skole) til, at der i frikvartererne er aktiviteter for alle. Legepatruljer og lignede tiltag er rigtig gode, derudover mener jeg, at der skal laves regler for brugen af mobiltelefoner i frikvarterne. Disse regler kan evt. laves i sammenråd med eleverne, således der måske kan være nogle frikvarterer, de kan bruges og andre ikke. Det er vigtigt, at eleverne har mulighed for at være sociale med hinanden.

Godt arbejdsmiljø for både lærer og elever. Efter skolereformen har lærerne skulle lægge deres forberedelse på skolerne. Når de skal det, er det et must, at de har plads og arbejdsstationer, hvor denne forberedelse kan finde sted, samt at der stilles det udstyr til rådighed, der er behov for i form af IT og lignende. Ligeledes skal eleverne have plads i klasseværelserne – der skal være grupperum tilgængelige og udenomsarealer, der er tiltalende at opholde sig på.

Jeg ønsker og håber, at Thisted Kommune får en folkeskole i absolut topklasse. Derfor har jeg forsøgt at give nogle bud på, hvad jeg tror på kan være med til at skabe denne. Det er mit håb, at vi med dette oplæg kan være med til at sætte en ny og mere ambitiøs dagsorden for kommunens folkeskoler, og som skrevet er jeg helt klar over, at alt dette ikke kan gennemføres i løbet at et år eller to, men for mig er det vigtigt, at vi har klare mål med vores folkeskole.

Indlægget er ikke nødvendigvis udtryk for Konservatives holdning, men udelukkende skribentens.